Spring menu over

4.5 Fornyelse af Pendlerkort

Rejsekort
Der er forskellige måder, hvorpå du kan forny din periode på Rejsekort Pendler samt Rejsekort med Pendler Kombi. Du kan forny perioden ved at oprette en fornyelsesaftale på selvbetjeningen på rejsekort.dk, altid med en periode på 30 dage. Hver gang, du så skal forny i praksis, skal du checke ind med dit rejsekort.

Du kan også selv forny din periode løbende – perioden kan være fra 30-60 dage. Du logger på selvbetjening for at forny perioden, hvor du skal overføre en ny periode til dit kort, og dernæst aktivere den ny periode ved at checke ind.

Du kan også få fornyet din periode på en bestemt dato. Selvom du først aktiverer en periode efter den valgte dato, vil perioden dog alligevel være startet på den faste dato.

Du skal altid selv aktivere en ny periode ved at checke ind, uanset om du selv har fornyet perioden eller det er sket automatisk. Rejser du uden for dit pendlerområde, aktiverer du ikke din ny periode, når du checker ind.

For mere information om gyldighed, brug og fornyelse, se her: https://www.rejsekort.dk/da/Bestil/Rejsekort-pendler

DOT Billetter app og DSB app
I app’s kan du forny perioden på dit pendlerkort ved at trykke på forny-knappen på et gyldigt eller udløbet pendlerkort undtagen Pendler20.

Hvis et pendlerkort til korte rejser (2 til 8 zoner) fornys, får du automatisk de samme zoner som før, og stamkortnummeret bevares. Hvis et pendlerkort til lange rejser (9 eller flere zoner) fornys og zonesammensætningen for din købte relation har ændret sig, får du en notifikation om, at stamkortnummeret har ændret sig, og at det skal
opdateres i Glemt kort-servicen og Pendlerrejsetidsgarantien.

Du kan også starte helt forfra med dine søgekriterier. Hvis zonesammensætningen matcher den, du havde på et tidligere pendlerkort som har været aktivt indenfor tre måneder, opfattes det som en fornyelse af det gamle pendlerkort, og du får det samme stamkortnummer. Ruteberegninger, når du søger, kan dog ændre sig, så du i sidste ende får et lidt anderledes pendlerkort, end sidst du søgte med de samme søgekriterier. I dette tilfælde vil stamkortnummeret ændre sig.